Rådgivning og terapeutiske forløb

Vi skræddersyer rådgivning og terapeutiske samtaleforløb til individuelle og par, der oplever udfordringer og livskriser, og som ønsker at opnå en dybere forståelse af sammenhængene mellem vores hjerne, adfærd og følelser for derigennem at kunne opnå alternative og bedre handlemuligheder.

Hvad enten, der er tale om samtalebehandling eller rådgivning til professionelle eller individuelle, lægger vi stor vægt på ærlighed og gensidig respekt. På den måde skabes et trygt rum, hvor der er plads til at tale om selv de sværeste emner på en uhøjtidelig og værdig måde.

Med afsæt i en forståelse for, hvad der sker i kroppen og hjernen, hvis man oplever fastlåste mønstre eller uhensigtsmæssige handlestrategier, arbejder vi med et fokus på at finde konkrete alternative håndterings- eller handlestrategier i de situationer, hvor det er muligt. Desuden kan der være et arbejde med accept, i de situationer, der ikke lader sig ændre.

Der kan både være tale om korte rådgivningsforløb af 1-5 sessioners varighed og om længere terapeutiske behandlingsforløb. Typisk vil vi ved første samtale afdække behovet og sammen tilrettelægge det behandlingsforløb, der er det rette for dig eller jer

Neuropsykologisk undersøgelse

Vi tilbyder neuropsykologiske undersøgelser og vurderinger af kognitive ressourcer og begrænsninger ved følgevirkninger efter erhvervet hjerneskade eller hjernerystelse samt ved neurologisk lidelse

Typisk består en neuropsykologisk undersøgelse af en grundig samtale omkring de udfordringer og begrænsninger, personen oplever samt en række neuropsykologiske test, der afdækker kognitive ressourcer og begrænsninger

Ved henvisning skal der vedlægges en kort beskrivelse af den aktuelle problemstilling og baggrunden for ønsket om undersøgelse. Desuden vedlægges de relevante sagsakter. Ved behov kan henvisningen opfølges af mundtlig kontakt mhp. yderligere præcisering af formålet med undersøgelsen.

Kontakt

Info@neuropsykologerne.dk

Tlf.:
Sara Holm – 2682 0531
Mette Bohn – 2625 7534

Jægersborg Allé 16, 3. sal (der forefindes elevator)
2920 Charlottenlund

Hejrevej 30 – Mulighed for at tilbyde terapeutiske samtaler
2200 Kbh N

Rul til toppen